Brug af GPS
GPS-koordinaterne angives ved hjælp af det
internationale koordinatsystem WGS-84.
Koordinaterne er ikke tilgængelige i visse områder.
GPS (Global Positioning System) drives af den
amerikanske regering, der alene er ansvarlig for dets
nøjagtighed og vedligeholdelse. Nøjagtigheden af
positionsdata kan blive påvirket af justeringer af GPS-
satellitter foretaget af den amerikanske regering og er
underkastet ændringer i henhold til det amerikanske
forsvarsministeriums civile GPS-politik og den føderale
radionavigationsplan (Federal Radionavigation Plan).
Nøjagtigheden kan også blive påvirket af ugunstige
satellitpositioner. Tilgængeligheden og kvaliteten af
GPS-signaler kan påvirkes af din position, bygninger,
naturlige forhindringer og vejrforhold. GPS-
modtageren bør kun benyttes udendørs til modtagelse
af GPS-signaler.
GPS bør ikke benyttes til præcise positionsmålinger, og
du bør aldrig udelukkende være afhængig af
positionsdata fra GPS-modtageren og trådløse
radionetværk i forbindelse med positionsbestemmelse
eller navigation.
Triptælleren har begrænset nøjagtighed, og der kan
forekomme afrundingsfejl. Nøjagtigheden kan også
påvirkes af GPS-signalernes tilgængelighed og kvalitet.
Du kan aktivere eller deaktivere forskellige
positioneringsmetoder under
positioneringsindstillingerne.